Carl & Marie – I kunst og i kærlighed
Lotte Andersen og Amalie Kestler
En portræt- og brevbog, der skildrer det for samtiden moderne ægteskab mellem komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Her bliver det klart, at der midt i den dobbelte skaberkraft fra to mennesker, der hver især efterlader sig værker af monumental og historisk betydning, udspiller sig en passioneret, men også slidsom kærlighedshistorie.
’Carl & Marie’, som datidens kulturelitære powercouple, Anne-Marie Carl-Nielsen som en i dén grad moderne kvinde i trit med sig selv og sine ambitioner, og om oplevelsen af nok engang at blive bekræftet i, at når det kommer til kunst og kærlighed, så er 100 år slet ikke så længe endda.
Fra en opvækst på landet drog Carl og Marie ind til København, og med arbejdsomhed og markante holdninger til kunsten blev de begge indlemmet i kredsen af det 20. århundredes mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Han komponerede og skrev et hav af symfonier, klaverstykker og sange. Hun efterlod sig skulpturer og statuer, der var efterspurgte i hele Europa. Bl.a. Rytterstatuen, som står i København. De var begge internationalt anerkendte og tilbragte lange perioder med arbejde uden for landets grænser. Og så var de gift med hinanden og havde børn sammen. Altså et ægteskab hvor kunstneriske ambitioner og passioneret kærlighed skulle gå op med livet med børn og alt, hvad det indebærer.
Ganske som vi kender det i vores moderne parforhold.
Carl og Marie mødte hinanden som unge i Paris og forelskede sig. Da de blev gift aftalte de at deres ægteskab stik imod tidens sædvane, skulle rumme begge deres kunstneriske karrierer. Men det viste sig at være en svær balancegang, og ægteskabet var i flere kriser: han havde det svært med at undvære Marie, når hun tog på lange udlandsrejser, mens hun havde det svært med, at han var utro hjemme i København og efter mange års uoverensstemmelser bliver de endelig skilt. De levede adskilt i et par år, men blev bla. på grund af Carls svage hjerte, genforenet. Måske lykkedes det dem sammen at finde svarene på relevante og eviggyldige spørgsmål som Hvad er vigtigt? Kunsten, kærligheden eller familien? og hvor langt skal vi gå for at blive sammen?
Arnoldbusck.dk: Bog – Ebog – Lydbog